Velkommen til Søgårdens Bed & Breakfast
Charmerende overnatning på hyggeligt Bed & Breakfast i Nordsjælland
Nyd nogle dage på landet i et af vores fem lyse værelser med udsigt til vores hyggelige gårdsplads eller over hestefolden til Bastrup Sø. I kan også benytte jer af dagligstuen med behagelige lædermøbler, spisebord og 55″ fjernsyn og hvis vejret er til det, kan solen nydes på terrassen eller på badebroen ved Bastrup Sø.
Ønsker du mere end bare en overnatning?
Der er meget stor forskel på hvor meget folk ønsker af et B&B-ophold. Vi har derfor valgt at lade overnatningen stå for sig selv og der tilbydes morgenboks som tilvalg. Det er desuden muligt at benytte køkkenet med kaffemaskine, komfur, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab, potter, pander, service osv.